Pædagog til et vikariat i Murergårdens børnehave med tiltrædelse
august 2025
Vi søger en pædagog til vores børnehave med 51 børn fordelt på tre stuer. Vikariatet på omkring 8 måneder omfatter en stilling på 35 t/u på Sesamstuen med 17 børnehavebørn, heraf to basispladser, to pædagoger samt en medhjælper.
Murergården er en selvejende integreret institution med børn i alderen 0-14 år og vi vægter at der er en rød tråd i pædagogikken i alle afdelinger. Vi har i mange år arbejdet indenfor det narrative felt i vores pædagogiske kultur, som vi løbende udvikler på, og vi søger derfor kollegaer, der har lyst til at indgå i det praktiske og teoretiske arbejde med en narrativ vinkel i den pædagogiske faglighed.
I Murergårdens 0-6 års afdeling har vi seks basispladser, som er forbeholdt børn med særlige udviklingsbetingelser. Pladserne er integreret på stuerne i hele huset og ansøgerne må derfor gerne have erfaring med – eller interesse for – arbejdet med socialpædagogik, inklusion samt udvikling af forpligtende børnefællesskaber.
Vi søger en pædagog der:
Har fokus på børnenes ressourcer og for at lade disse danne udgangspunkt for tilrettelæggelsen af samspillet i hverdagen.
Kan støtte det enkelte barn, så det udvikler sig ift. at kunne indgå i det sociale samspil med andre børn.
Kan støtte aktivt op om vores arbejde med positiv særbehandling af vanskeligt stillede børn og familier.
Gerne vil være en del af en kultur som rummer tilbagemeldinger og responser på det pædagogiske arbejde, så børn, familier og kollegaer kan fornemme, vi interesserer os for deres intentioner.
Har interesse for faglige udviklingsprocesser – pædagogisk såvel som i vores kollegiale samarbejde.
Er nysgerrig og kan være i en lyttende position, som kan skabe refleksion hos børn, kollegaer og forældre.
Kan arbejde med strukturerede og spontane aktiviteter, inde såvel som udendørs.
Vi er en institution med høj pædagogandel og vi vægter faglig refleksion højt i vores pædagogiske arbejde. Vi forventer, at du som ansøger har orienteret dig i Murergårdens læreplan (https://murergaarden-kk.aula.dk) inden en eventuel samtale.
Spørgsmål til stillingen kan rettes til institutionsleder Bodil Møller-Hansen på tlf 3539 4942.
Ansøgning sendes til eq7i@kk.dk vedhæftet cv og eventuelle referencer. Frist d. 20. juni 2025. Vi holder ansættelsessamtaler løbende.