Hvordan kommer de fem centrale elementer fra det fælles pædagogiske grundlag til udtryk hos os og bliver omsat i vores hverdag sammen med børnene?

De centrale elementer i det fælles pædagogiske grundlag dækker hele vores arbejde i Murergården. Det vil sige; de dækker samarbejdet med forældre, samværet med børnene og personalesamarbejdet.

Vi arbejder efter følgende principper:

• At skabe betingelser for at alle børn indgår i forpligtende fællesskab således, at alle børn oplever at være betydningsfulde for andre børn og de voksne.
• At der sker en positiv særbehandling af vanskeligt stillede børn og familier. Alle afdelinger tager udgangspunkt i at sikre disse børns deltagelse i den pædagogiske praksis.
• At tilrettelægge hverdagen så det enkelte barns alsidige personlighedsudvikling fremmes i fællesskabet som ramme.
• Vi har en solidarisk tilgang til vores børn og familier i Murergården således, at vi deler og tager ansvaret for børnenes trivsel og udvikling.

Hvordan skaber vi hele dagen et pædagogisk læringsmiljø, der giver alle børn mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes?

Vi har i de sidste 10 år arbejdet med udvikling af en narrativ pædagogisk praksis. Vi vælger at gøre det, fordi vi oplever, at mangfoldigheden i Murergården udvikles, når vi bruger de narrative metoder. Sideløbende læser vi også andet pædagogfagligt litteratur og taler om, hvordan det klinger ind i vores erfaringsramme og pædagogiske grundlag.

Igennem brug af narrative metoder udvikles muligheder for at kunne møde børn, hinanden og forældre på en nuanceret måde, som bringer oplevelser ind i meningsfulde sammenhænge. Når vi er nuancerede i vores forståelse og tilgang til andre mennesker, bevæger vi os væk fra umiddelbare antagelser og dermed fra, at komme til at definere andre indenfor et felt, de ikke selv kan genkende.

Vi har erfaret, at vi let kan komme til at lave generelle beskrivelser, der kan kategorisere børn. De generelle beskrivelser skygger for at se nuancerne i børns handlinger.

Nogle af de metoder vi har arbejdet med, vil vi kort introducere, fordi de er afsæt for arbejdet i alle afdelinger.

Narrativer

”Vi håndterer livet på baggrund af de fortællinger vi har til rådighed om det vi ved, kan, vil og syntes om livet”(Narrativ praksis i skolen”/Anette Holmgren & Martin Nevers red. Hans Reitzels Forlag 2012). I Murergården arbejder vi med historier, fordi børnene gennem disse, kan få kendskab til deres egen viden og færdigheder. Det sker når vi pædagoger får øje på den viden og erfaring som barnet har tilegnet sig og bruger i samspillet med andre. Den pædagogiske opgave er at kunne fortælle om børns viden og erfaringer, så de sættes ind i en meningsfuld sammenhæng for barnet, som bidrager til 

Ved at fortælle”historier” som indgår i en sammenhæng, skaber vi mulighed for at barnet kan høre, at det er blevet set og forstået med udgangspunkt i dets intentioner.

Barnets læring om sine færdigheder sker, når ens handlinger bliver bemærket og italesat som færdigheder.

”Jeg kan se at du kunne tage dine støvler på i dag. Nu har du lært at tage støvler på og jeg kan se at du ved hvad vej støvlerne skal vende, for at passe til dine fødder”.

Vi har et stort ansvar, for at børn udvikler sig og trives i fællesskabet. Derfor er det ikke ligegyldigt hvilke historier vi fortæller om børn i den pædagogiske praksis. Vi har erfaret, at fokus på historierne kan skabe udvikling for det enkelte barn. Vi har også oplevet at det modsatte kan ske.

Noget af det der sker når vi fortæller en historie er, at vi vælger bestemte begivenheder ud og udelader andre. De begivenheder vi vælger ud, kæder vi sammen i forhold til et tema eller et plot. Vi ser og lytter på en særlig måde alt efter hvad vi forventer. Historier rummer ofte det som afviger fra det vi forventede. Derfor er det udfordringen at være nysgerrige på, hvad det er for forventninger vi møder børnene med.

Historier er ikke uskyldige. Det vi giver liv gennem historierne, får stor indflydelse på udviklingen af børns identitet. Det gælder også når vi hører noget og lader noget passere uden at forholder os nysgerrigt til det. Det er nødvendigt at vi som pædagoger hele tiden stræber efter at kunne møde børn med nysgerrighed og åbenhed og være opmærksomme på den magt der ligger i at definere børns handlinger.

Vi tror på, at børnene har noget der er vigtigt for dem. Det er vores ansvar at det ”vigtige” indgå i historier om børnene.

Når vi stræber efter at laver historier, handler det om, både at se det der lykkes og de situationer hvor barnet møder udfordringer eller løber ind i problemer. Hvis vores historier kun fortælles gennem problematiske eller negative begivenheder, vil de skygge for de situationer hvor noget lykkes for barnet og omvendt. Det er derfor nuancerne er betydningsfulde. Vi tror ikke, at man kan udvikle sig, i et negativt defineret felt. Derfor er det vigtigt at vi skaber refleksioner over de ”blik” vi møder børn med.

Hvis de negative eller dominerende historier bliver fortalt, igen og igen, kan det være meget vanskeligt at se de initiativer, der også altid vil være, som ikke bekræfter den negative historie.

For at kunne være nysgerrige, reflekterer vi over, hvad det er for et blik vi ser eller lytter med. Ved at udvikle vores refleksioner om disse blikke bliver det muligt at se nuancerne i børns bestræbelser og kunne fortælle historier om disse.

I Murergården tager den inkluderende praksis udgangspunkt i, at vi er bevidste om de historier vi fortæller og hvilke ord vi bruger. Når noget er et problem, er det vores ansvar at lytte til historierne med et særligt blik, for at blive opmærksomme på, at der i den problematiske historie også kan findes eksempler på at de uønskede handlinger ikke altid sker.

Vi er opmærksomme på ord som ”altid”, ”aldrig” eller ”er”, fordi de knytter sig til skabelsen af negative og kategoriserende historier. Vi tror på, at hvis vi gerne vil have at børn udvikler sig, må vi rette øret og blikket mod os selv for at sikre, at barnets handlinger bliver bemærket som færdigheder.

Bevidning

En måde som vi i den narrative praksis benytter for at bekræfte børnene er ”bevidning”.

Det centrale er, at pædagogen hæfter sig ved noget, barnet har sagt eller gjort, uden at fokusere på at evaluere, bedømme eller rose barnet.

Bevidningen tager udgangspunkt i disse kategorier:

• Pædagogen hæfter sig ved noget barnet siger eller gør og får en fornemmelse af hvad der ligger barnet på sinde.

• Pædagogen reflekterer over hvad det er der ligger det pågældende barn på sinde eller hvad der er vigtigt for barnet.

• Pædagogen siger noget om de færdigheder barnet har, siden det kan sige eller gøre sådan. (Fortolker, tilføjer eller definerer IKKE barnet)

• Pædagogen kommer i tanke om noget fra sit eget liv og fortæller hvad barnets fortælling har mindet pædagogen om. Eventuelt noget som pædagogen får lyst til at overveje eller gøre på baggrund af det hun hæftede sig ved.

Gennem bevidning er barnet aktiv bidragende i sit eget liv. Gennem denne måde at kommunikere på, bliver barnet bevidst om egne handlinger og deres effekter.

Da forpligtende fælleskaber er omdrejningspunktet i Murergårdens pædagogiske grundlag, er bevidning en metode der kan tydeliggøre, hvorledes inspirationer og erfaringer fra vores samvær, kan bidrage til udviklingen af fællesskaberne i institutionen.

Hvordan samarbejder vi med forældrene om barnets og børnegruppens trivsel og læring?

Vi har på baggrund af forældremøder og personalemøder sat fokus på hvorledes forældre kan bidrage til udviklingen af fællesskabet i Murergården. Det har ført os til disse temaer:

”I Murergården lægger vi vægt på, at der sker en positiv særbehandling af vanskeligt stillede børn. Vi tager i hverdagen udgangspunkt i disse børns deltagelse i den pædagogiske praksis.”

• Du hjælper sit barn med at lege med alle børn fra stuen. Hvis du efterspørger forskellige børn når du afleverer dit barn, lærer dit barn at alle børn på stuen har værdi og betyder noget.
• Når vi har en mangfoldig børnegruppe, lærer børnene at afkode det rum de er i. de lærer at forholde sig til: ”hvordan gør jeg her”?
• Du kender navnene på de andre børn på stuen, så dit barn ved, at du er opmærksom på kammeraterne

” Vi skaber betingelser for at alle børn indgår i forpligtende fællesskaber, således at alle børn oplever at være betydningsfulde i dagligdagen”.

• Du støtter dit barns deltagelse i de praktiske opgaver, oprydning mv. Når du gør det, fortæller du dit barn, at det er vigtigt at vi alle hjælpes om opgaverne, også selvom du har travlt

”Børn støttes så de udvikler deres evner og kan fortolke det sociale samspil de indgår i”.

• Ved at støtte dit barns anvendelse af et nuanceret sprog, lærer dit barn at sproget har stor betydning for, hvordan vi har det sammen. Gennem et nuanceret sprog lærer dit barn at udtrykke sine egne følelser og lytte til andres
• Gennem anvendelse af sproget lærer dit barn noget om sig selv og andre

”Vi tilrettelægger hverdagen således, at barnets alsidige personlighed fremmes”.

• Du støtter dit barns deltagelse i alle typer af opgaver og aktiviteter fordi dit barn igennem egen deltagelse udvikler samarbejdskompetencer, så barnet lærer at klare sig senere i livet

”Gennem aktiv deltagelse bliver barnet rustet til at kunne agere i sit eget liv”.

• Du støtter dit barns deltagelse i forskellige aktiviteter og signalerer, at barnet gennem aktiviteterne kan lærer nyt. Din holdning betyder meget for dit barns glæde og udbytte ved deltagelsen. Det kræver, at du prioriterer dit barns deltagelse i Murergårdens aktiviteter.

Forældresamarbejdet i Murergården er fundamentalt for at vi kan lykkes med den pædagoiske opgave, der ligger i at møde barnet hvor det er og støtte det relevant i dets udvikling. Vi vægter samtaler og fysiske møder med forældre højere, end at kommunikere via de dertil indrettede digitale platforme. Til dels fordi vi ikke skal miste vigtige nuancer, men også fordi vi ikke finder det pædagogisk relevant at de ansatte skal bruge meget tid væk fra børnene med det formål at opdatere på div. digitale kanaler.

Når vi oplever, der er ting, vi ser forskelligt på, vil vi altid forsøge at få foldet den bagvedliggende historie/oplevelse ud, for derved at få indblik i, hvad der er vigtigt for forældrene ift. deres barn. Tit bliver det sådan, at når vi har fundet ud af, hvad det var der var vigtigt, kan vi lettere finde en vej sammen fremadrettet.

Hvordan skaber vi et pædagogisk læringsmiljø, der tager højde for og involverer børn i udsatte positioner, så børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes?

Vi har i mange år arbejdet med positiv særbehandling af vanskeligt stillede børn. Det betyder at vi er særlig opmærksomme på at støtte børns mulighed for deltagelse i den pædagogiske praksis og i samspillet har vi fokus på, hvorledes vi kan møde barnet på dets egne betingelser.

Nogle børn kan have et sprog/kropssprog, der frastøder andre børn, når de forsøger at komme i kontakt med dem. Disse børn skal hjælpes, så de sikres erfaringer med, at der findes andre måder at kommunikere på, således at der skabes en bedre kontakt med andre børn.

Andre børn er meget nysgerrige og kan virke ukoncentrerede, fordi det kan være svært for dem at fordybe sig i en enkelt aktivitet ad gangen.

Udgangspunktet er, at det ikke er børnene der er ”forkerte”, men at vi påtager os at være nysgerrige og op søgende i forhold til at gøre det som i den givne situation kan være det mest hensigtsmæssige for barnet og gruppen. Observationer af børnenes samspil danner udgangspunkt for den specifikke pædagogiske indsats.

Vi er naturligvis opmærksomme på, at der er samspil i børns opvækst som kan påvirke udviklingen. Men vi ved også at et overdrevent fokus på negative faktorer kan skabe selvopfyldende profetier således at vores fokus kan fastholde børn i en udsat position. Derfor prøver vi altid at beskrive børn, når de indgår i forskellige relationer og sammenhænge for at få skabt nogle nuancerede beskrivelser eller historier for at finde positive samspil som udgangspunkt for udviklingen. Vi forsøger efter bedste evne at sikre, at alle børn indgår i fællesskabet og på den måde oplever at være en del af et forpligtende fællesskab.

Hvordan tilrettelægger vi vores pædagogiske læringsmiljø for de ældste børn, så det skaber sammenhæng til børnehaveklassen? (Dette spørgsmål gælder kun dagtilbud med børn i den relevante aldersgruppe.

I Murergården har vi i mange år haft tradition for at de største børn i børnehaven samledes hver fredag i fritidshjemmets lokaler i en storegruppe med en børnehavepædagog samt en medarbejder fra fritidshjemmet. Her er der blevet bygget bro til fritidshjemslivet og kendskabet til de fysiske omgivelser og de pædagogiske medarbejdere er blevet styrket.

Aktiviteterne i storegruppen har ikke som sådan været skolearbejde, men har været ture, bagning, kreative projekter og lege. At modtage kollektive beskeder og handle på dem. At kunne gå tur og være trafiksikker. At kende forskellige lege. Pædagogisk har vi arbejdet med børnegruppens sociale udvikling, hvilket også har givet os blik for, hvis nogle af børnene har haft udfordringer, hvor det pædagogiske arbejde med held kunne intensiveres op til skolestart. At se børnene i en anden kontekst og i en gruppe af jævnaldrende børn, kan hjælpe os til at få blik for faktorer i barnets liv, der kalder på pædagogisk handling, men også et lille indblik i, hvordan barnet evt. kommer til at fungere i en skolemæssig kontekst.

Det er derfor vigtigt for os i Murergården at kommende skolestartere har mulighed for at være sammen i en aldershomogen gruppe, som de er, når der har været skolegruppe, hvor de kan møde nye og anderledes udfordringer end de tidligere har oplevet i børnehaven. Men det er også vigtigt for os, at børnene får mulighed for at opleve at være de store. At være så stor, at man kan hjælpe til med andre ting, end de små kan. Hvor man er den der kender reglerne og rutinerne. At kunne finde på nye og sjove lege. At opleve, nogen ser op til en og gerne vil lære noget af det man kan, ser vi som en stor og vigtig del af det at være stor og alle børn skulle gerne forlade børnehaven med et godt selvværd og en følelse af at have betydning for andre mennesker.

Hvordan integrerer vi det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i det pædagogiske læringsmiljø?

I Murergården vægter vi at de fysiske omgivelser skal være velholdte og indbydende. Indretningen af stuerne skal matche børnenes aldre og behov, samt invitere til leg og aktivitet. Samtidig skal lokalerne også invitere til at vi alle kan sidde sammen og spise et måltid mad uden at stuen nødvendigvis skal ommøbleres, hver gang vi skal til bords eller vi skal lege en leg med mange rekvisitter.

Vi vægter at der er en rolig og imødekommende stemning og en munter grundtone, hvor børnene har tid og mulighed for at øve sig i at blive selvhjulpne og mestre f.eks. at kunne klæde sig på, borddækning, toiletbesøg osv. Men hvor der også er tid til sjov, leg og fortællinger, som kan bidrage til vores indbyrdes fornemmelse af at være et sted, hvor der er rart at være.

Det er vigtigt at vi har en nogenlunde fast daglig og ugentlig rytme, for at sikre genkendelighed for børnene, så alle ved, hvad der skal ske. Dette skaber tryghed for børnene. Tryghed er en forudsætning for tillid, så når vi arbejder med sociale faktorer og relationer mellem børn/børn og Børn/voksne er tillid en af grundstammerne for at kunne lykkes. Derfor skal børn, voksne og forældre have en oplevelse af trygge rammer, for at vi på den måde kan skabe tillidsfulde relationer til hinanden.

En fast rytme, betyder ikke at der ikke er blads til impulsivitet eller at vi kan ænder planer for dagen, hvis det viser sig, det kommer børnegruppen til gode. Men rammen for dagen vil stadig være genkendelig for børnene, selvom indholdet kan skifte.

Indretningen i Murergården bærer præg af at der skal være overskueligt for børnene og det skal være tydeligt for børnene, hvor tingenes plads er. På den måde kan børnene bedre rydde op efter sig og efterlade rummet ordentligt, til de næste der kommer.

Legetøj, møbler og interiør skal kunne understøtte børnenes alder og udviklingsstadie, samtidig med det skal kunne inspirere til nye lege eller nye og andre muligheder for socialt samvær.

”Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt i seks læreplanstemaer samt mål for sammenhængen mellem læringsmiljøet og børns læring.

Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø under­støtter børns brede læring inden for og på tværs af de seks læreplanstemaer.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 32

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes alsidige personlige udvikling?

Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

• Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Alsidig personlig udvikling
• Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
• Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer

Et centralt punkt i arbejdet med børns alsidige personlige udvikling, ligger især i barnets følelsesmæssige udvikling. Derfor handler vores pædagogiske arbejde på dette felt især om, hvordan vi, i samspil med barnet, opbygger dets følelsesmæssige ressourcer og spirende bevidsthed om sig selv og andre. Her er legen et bærende element og den pædagogiske tilrettelæggelse af omsorgsarbejdet, vil derfor være bygget op omkring legen, hvor fælles oplevelser og samspil bidrager til erfaringer med tillid, nærvær og samvær som igen skaber selvværd og tryghed.

Når vi taler om alsidig personlig udvikling, taler vi dog også om muligheden for at få føling med mange forskellige aktiviteter og scenarier. Det er vigtigt, da det vil give barnet flere muligheder senere i livet og hjælpe det til at have et differentieret verdensbillede, videns- og erfaringsgrundlag – og i særdeleshed at barnet hviler i sig selv og har oplevet at føle sig betydningsfund. Dette arbejder vi bl.a. andet med ved at give systematiske responser, fremtale intentioner og have en udtalt nysgerrighed i mødet med – og forståelsen af – barnets behov og handlinger.

Personlig, følelsesmæssig og social udvikling afhænger af de interaktioner, barnet indgår i med sit relati-onelle miljø. Vores evne til at have en indlevelse i, og forståelse af, andre, afhænger langt mere af vores følelses- og personlighedsmæssige udvikling, end den handler om vores kognitive og intellektuelle kompetencer.

I tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde, har vi blik for, at det er i samspil med andre, vi finder ud af hvad vi er gode til – og hvad vi på sigt gerne vil lære. Derfor er arbejdet med børns fællesskaber vigtigt for os i arbejdet med børns alsidige personlige udvikling.

Vi opfatter det kontinuerlige pædagogiske udviklingsarbejde som en læreproces for både børn og voksne. Relationen mellem barnet og den voksne er central, fordi når barnet lærer noget om sig selv, og forstår verdenen på en ny måde, må vi voksne også forstå og handle i forhold til barnets nye viden. Det stiller krav til os voksne om refleksion over vores egen rolle og praksis i forhold til barnet, som igen kan tilføre noget til den voksnes egen lære- og udviklingsproces.

Relevansen og tilstedeværelsen en række forskellige læringsmiljøer, som hjælper os med at understøtte børnenes udvikling, gennemgås nedenfor.

Direkte formidling

• Denne form for læring knytter sig fortrinsvis til voksenstyrede aktiviteter f.eks. hvor den voksne efterspørger konkrete svar på konkrete spørgsmål.

Læring via praksisfællesskab:

• Denne form for læring knytter sig til den læring der sker, når børnene indgår i det sociale fællesskab, der er i børnehaven. Altså en kulturel afkodning og en erfaring af ”hvordan gør vi her.” Den kultur og det liv der er i børnehaven er baseret på overleverede traditioner, normer og værdier. Når der f.eks. kommer nye børn i børnehaven, kan vi observere, hvordan de gradvist tilegner sig ny viden og færdigheder ved at betragte de større børns aktiviteter.

Læring via vejledt deltagelse:

• Denne form for læring knytter sig især til aktiviteter, hvor det er den voksne, der sætter en aktivitet i gang. Det kan f.eks. være i rytmiksalen, hvor den voksne sætter en leg i gang og formidler reglerne. Bagefter kan vi f.eks. på legepladsen observere, hvordan børnene selv sætter legen i gang – eller at legen har inspireret til videreudbygning med andre og nye lege. Det kan også være aktiviteter på stuen, hvor det er den voksne der begynder en aktivitet som børnene så dernæst involverer sig i, tilegner sig og bringer med sig som inspiration og mestring til nye lege og aktiviteter.

Læring via deltagende tilegnelse:

Denne form for læring knytter sig især til de aktiviteter, hvor barnet selv skaffer sig viden, færdigheder og kunnen fordi barnet selv er aktivt deltagende og opsøgende f.eks. i de selvorganiserede aktiviteter og lege der sker i løbet af dagen. Barnet får mulighed for og erfaring med, selv at finde løsninger og nye veje.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes sociale udvikling?

Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

• Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Social udvikling
• Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
• Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes kommunikation og sprog?

Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

• Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Kommunikation og sprog
• Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
• Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

Vi lægger vægt på at barnet støttes i at tilegne sig sprog og begreber. Det er via verbal og nonverbal kommunikation vi kan interagere med omverdenen. Vi arbejder derfor med sprog og kommunikation ud fra tanker om vigtigheden af gensidig forståelse, så børnene langsomt, i takt med deres sociale udvikling, oplever, at sproget hænger sammen med tænkning, indre tilstande, kommunikation og interaktioner med andre.

Det er vigtigt at børnene lærer at kunne udtrykke sig om deres intentioner, følelsesmæssige tilstande og nysgerrighed, men også at vi lærer at lytte til hinanden og reflektere over andres udsagn og perspektiver.

Vi hjælper børnene med at finde hensigtsmæssige strategier for deres intentioner. Verbalt og non-verbalt. Dvs at vi arbejder ud fra at der altid ligger en intension bag en handling, og at vi hjælper barnet - eller børnegruppen - med at fremtale intensionerne bag eventuelle uhensigtsmæssige handlinger. Effekten af denne tilgang er, at børnene, der handler anderledes end det forventelige, bliver set og mødt ift. den bagvedliggende intension og derved får responser på det, der var intentionelt frem for det, der var uhensigtsmæssigt. Hermed oplever barnet, at en problemskabende adfærd ikke er lig med at barnet selv er et problem.

Vi lærer børnene at forsøge at aflæse andre via kropssprog, mimik og anden nonverbal kommunikation, for på den måde at lede dem på sporet af, hvordan andre opfatter vores adfærd og intentioner.

Vi taler om hvilke alternativer der kan være, hvis vores intentioner fejltolkes eller hvis vi ikke bliver mødt, som vi ønskede.

Vi er tydelige ift. hvilke rammer og forventninger vi har til sprog og omgangstone og vi taler med børnene om det, når vi oplever sprog og adfærd, der har negativ indflydelse på andre og hjælper dem på vej ift. at finde mere hensigtsmæssige strategier for kommunikation eller sprogbrug.

Konflikter: Vi hjælper børnene med at sætte ord på individuelle intentioner ved at folde historien ud sammen med dem; hvad skete der? Dette gør vi ved at møde børnene med nysgerrighed for deres fortællinger. Sammen med børnene lytter vi til de forskellige perspektiver på forløbet. Nogle gange kan vi komme til enighed, andre gange kan vi indgå kompromiser og engang imellem, må vi få fred med noget, der var rigtig ærgerligt og ikke faldt ud som vi ønskede. Her hjælper den voksne barnet videre f.eks. med trøst, bekræftelse eller idéer til andre aktiviteter.

Sprogarbejde

Vi har flere pædagoger ansat, som er særligt uddannet indenfor sprog og sprogarbejde. Det er disse pædagoger, der varetager opgaven med de obligatoriske sprogscreeninger. Det daglige arbejde med sprog og kommunikation varetages af alle ansatte.

Når vi oplever børn, der har brug for særlig hjælp og støtte ift. sprogudvikling, vil det ofte være i samarbejde med den tale- hørelærer, der er tilknyttet Murergården. Vi vil i disse tilfælde kontakte forældrene og sammen udfærdige en handleplan for den aktuelle problematik.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø udviklingen af børnenes krop, sanser og bevægelse?

Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

• Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Krop, sanser og bevægelse
• Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
• Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med natur, udeliv og science?

Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

• Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Natur, udeliv og science
• Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
• Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

I Murergården er det vigtigt for os at barnet gennem sin opvækst kommer til at opleve en samhørighed med naturen og lærer at finde glæde ved natur og udeliv på lige fod med oplevelser, der finder sted og dyrkes indendørs. Sansemæssigt er naturen en uundværlig faktor i barnets liv. Sansemæssigt er ophold i naturen en vigtig del af børns erfaringsgrundlag. Med dufte, fornemmelser, smage. Man kan ikke forklare hvordan en hestestald dufter. Hvordan sne føles. Hvordan det er at være ude i stormvejr. Det skal opleves.  

Fra større forskningsprojekter ved vi at naturen har en helende effekt på stress og overbelastning og i Murergården oplever vi også at udeliv har en stor effekt på børnenes velbefindende og indbyrdes rummelighed. Vi oplever bedre trivsel, overskud og generel sundhed hos barnet, der har opholdt sig udendørs i løbet af dagen.

Dagligt veksler vi mellem at bruge vores grønne naturlegeplads og at tage på ture i nær- og fjernområderne. Ofte vil turene være planlagt ud fra et pædagogisk formål. Det kunne være særlige temaer eller forløb – andre gange tager vi afsted fordi vi har lyst og fordi det kunne være sjovt. Vi tager altid udgangspunkt i den aktuelle børnegruppe, alder og gruppens sammensætning når vi planlægger ture og forløb og vi vil derfor også engang imellem opdele børnene i mindre grupper, for at kunne arbejde med de pædagogiske temaer der er relevante for lige præcis den gruppe børn.

Via et aktivt udeliv gennem alle fire årstider, vil barnet opleve naturens gang og vi arbejder pædagogisk med årstiderne i den forstand at vi ofte tager udgangspunkt i årstidernes skiften, når vi tilrettelægger pædagogiske aktiviteter. På den måde er natur og udeliv koblet direkte sammen med tilbagevendende traditioner og bliver en del af årsrytmen i Murergården. Fra sommerfest til høstfest og videre til lygtefest, juletræsfest, fastelavn og så til farvelfest og gallamiddag for de store børnehavebørn i foråret. For yngre børn er genkendeligheden vigtig ift. at finde tryghed i omgivelserne og denne genkendelighed bliver tydelig for barnet i koblingen mellem årstidernes foranderlighed og institutionens tilbagevendende traditioner. De pædagogiske tanker bag, er baseret på at tryghed er en forudsætning for tillid og er derfor en af grundstammerne i pædagogikken I Murergården. Ved at skabe trygge rammer for barnet, vil det få mulighed for at møde de andre børn og voksne med tillidsfuldhed i relationerne.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med kultur, æstetik og fællesskab?

Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

• Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Kultur, æstetik og fællesskab
• Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
• Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

Vi lægger vægt på, at barnet støttes i at udvikle deres fantasi, kreativitet samt musiske evner og derigennem udvikle deres forestillingsevne, muligheder for at kunne udtrykke sig på andre måder end den sproglige/verbale samt give rum til glæden over at kunne skabe noget selv. Eller sammen med andre. Gennem kulturelle og kreative aktiviteter og oplevelser, får barnet inspiration til at skabe, udforme og udtrykke sig i forskellige aktiviteter.

• At få indsigt i, og opleve, at være skaber af forskellige kulturelle udtryksformer f.eks. kunst, fortællinger, sang, musik og dans
• At være en del af et fællesskab med traditioner, hvor de enkelte kan have forskellige sprog og leveformer
• At have mulighed for at opstille egne mål og forfølge dem
• At mestre tegneredskaber, perler, pensler og saks
• At udvikle sin fantasi, forestillingsevne og skaberglæde gennem leg og kreative aktiviteter

Ofte er det den voksne der forbereder og opstiller forskellige kreative aktiviteter, inviterer til sangleg eller forbereder forløb, hvor børnene lytter til forskellig musik – eller selv frembringer den. Disse aktiviteter vil inspirere børnene til videre leg og til, at de på sigt selv vil kunne mestre aktiviteterne og sætte dem i gang eller bearbejde dem via leg eller nye fortolkninger. Derfor er det vigtigt, at børnene også selv, sideløbende med de vokseninitierede aktiviteter, har adgang til materialer, instrumenter og redskaber der fordrer og bidrager til kreativitet og fantasifuld leg.

Det er vigtigt at de voksne er opmærksomme på:

• At der i hverdagen gives mulighed og plads til kreativitet og kulturelle udtryksformer f.eks. bøger og musik samt sørge for at have de rette materialer til rådighed
• At motivere børnene til at udtrykke sig på sin egen måde
• At motivere børnene, så de finder glæde ved forskellige måder at udtrykke sig på

Indretnings- og planlægningsmæssigt har vi opmærksomhed på:

• I hverdagen er der mulighed for at tegne, male, klippe, klistre, lege med perler mv. 
• Vi har legetøj som inspirerer fantasien
• Vi benytter legepladsen - med plads til større lege
• Vi planlægger alsidige aktiviteter, hvor børnene kan få øjnene op for nye måder at udtrykke sig på
• Vi har aktiviteter, der relaterer sig til forskellige traditioner og årstider
• Vi synger, læser bøger og fortæller historier
• Vi sørger for, at der er børnelitteratur til rådighed for børnene
• Vi benytter os af forskellige kulturelle tilbud i bydelen.

Hvordan skaber vi en evalueringskultur, som udvikler og kvalificerer vores pædagogiske læringsmiljø?

Det vil sige, hvordan dokumenterer og evaluerer vi løbende vores pædagogiske arbejde, herunder sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og de tolv pædagogiske mål?

Her kan I kort beskrive jeres arbejde med at etablere en evalueringskultur som en del af det daglige pæda­gogiske arbejde. I kan fx beskrive, hvordan I arbejder systematisk med evaluering, om I arbejder med særlige metoder, om I arbejder eksperimenterende eller undersøgende med et særligt fokus, samt hvordan, hvor ofte og i hvilke fora I drøfter og reflekterer over jeres pædagogiske praksis mv.

Den pædagogiske læreplan evalueres hvert andet år på vores personalelørdag i efteråret.

Her gennemgår vi planen, folder ud, hvordan vi har arbejdet med de forskellige emner og hvilke erfaringer vi tager med os i den forbindelse. Evalueringsarbejdet foretages afdelingsvis og tages til referat. På baggrund af evalueringsprocesserne, kan vi vælge at revidere læreplanen eller vores lokale handleplaner, så vi på den måde sikrer, at det, vi er optaget af, hele tiden kommer med i vores skriftlige arbejde. Og at vi gør det, vi siger vi gør.

Når vi i hverdagen evaluerer projekter, tiltag og temaer over tid, vil det altid være med udgangspunkt i vores pædagogiske grundlag og vores læreplan. På den måde sikrer vi os en bevidsthed om, hvordan forskellige temaer influerer på mange forskellige områder hos barnet og børnegruppen og vi får et mere nuanceret blik på vores praksis og dens indvirkning på børnene.