Hvilke dele af vores pædagogiske læringsmiljø har vi særligt haft fokus på over de sidste 2 år?

Vi har haft fokus på at højne samarbejdet stuerne imellem og sikre sammenhængskraften i det daglige kollegiale samarbejde såvel som genkendelighed i den pædagogiske tilgang i alle afdelinger. Metodisk har vi arbejdet systematisk med vores arbejdsfællesskab og vidensdeling hvilket har været et gennemgående tema på personalemøder, såvel som på vores pædagogiske dage.

Vi har tillige arbejdet med temaet inklusion/eksklusion – primært ud fra at analysere praksiseksempler og via forskellige refleksions-modeller øge bevidstheden om, hvorfor vi gør som vi gør – og hvordan vi ellers kan gøre, når det, vi bestræber os på, ikke virker.

Hvordan har vi organiseret vores evalueringskultur?

Her kan I kort beskrive jeres arbejde med at etablere en systematisk evalueringskultur. I kan fx beskrive, hvordan, hvor ofte og i hvilke fora I drøfter, reflekterer over og evaluerer jeres pædagogiske praksis. I kan også beskrive, om I arbejder med særlige metoder, fx Redskab til selvevaluering, Tegn på læring, Redskab til forankringsproces eller om I arbejder eksperimenterende eller undersøgende med en særlig tilgang.

Evaluering foregår hhv på stuemøder, personalemøder og faglige dage alt afhængig af om det er større eller mindre tiltag, der skal evalueres.

For at sikre at alles stemmer, bruger vi oftest evalueringsmodeller, når vi skal rundt om emnerne. Disse modeller kunne være; positionskort, interviewguides eller andre forberedte metoder, der sikrer, vi kommer rundt om emnet samt at alle forholder sig nogenlunde ligeligt til emnet.

Hvordan har vi arbejdet med vores lokale skriftlige læreplan?

Her kan I kort skrive, hvordan I har grebet arbejdet an, fx om I har lavet workshop, gennemført konkrete evalueringer, haft oplæg fra interne eller eksterne. I kan også indsætte billeder eller lignende.

Vi har arbejdet med vores omsorgskultur og hvordan den kommer til udtryk. Bl.a. brugte vi en lørdag i foråret 2024 på at få klarhed over hvordan i hver især tænker inklusion og pædagogisk tilgang til børn, der kræver noget særligt. Vi drøftede vores arbejde med basispladser og hvad der lykkes – samt om hvilke faktorer der har gjort sig gældende, når vi desværre ikke er lykkes lige så godt, som vi ville. 

Vi har derved skabt tydelighed for os selv ift. hvornår problemerne opstår og om, hvad det evt. kunne handle om; manglende viden, fastlåst blik, mangelfulde rammer og lignende. 

På personalelørdagen i efteråret 2024 havde vi oplæg af Marin Nevers fra Dispuk. Dette var et introduktions/vedligeholds oplæg omkring den narrative filosofi og retning i et pædagogisk lys, der favnede både nye og gamle kollegaer. Vi genbesøgte forskellige teorier og div. metodiske øvelser og arbejde derudover også med skriftlighed og sproglige nuancer i mødet med barnet.

Udvælg en eller flere evalueringer, som I har gennemført i de seneste to år, og saml op på erfaringerne ved at svare på nedenstående fire spørgsmål for hver evaluering. De fire spørgsmål knytter an til trinene i en evalueringsproces. Vælg gerne evalueringer, som betød, at I efter­følgende ændrede jeres pædagogiske praksis. 

Hvad var formålet med den evaluering, vi gennemførte? 

Her skriver I kort, hvilket område i jeres pædagogisk læringsmiljø I satte fokus på i evalueringen og hvorfor. Hvad var det I var nysgerrige på eller der udfordrede jer? Dette er trin 1 i evalueringscirklen.

Vi har bl.a. arbejdet meget grundigt med evaluering af kolonien, som børnehaven tager på årligt. En klarhed over planlægning, udførelse og evaluering har været vigtigt for os, da vi har mange nye kollegaer og dermed potentielt andre/nye måder at gøre tingene på. Vigtigt at give plads til nye tanker om indhold og planlægning, som ikke skal drøftes under kolonien, men gerne før og efter.

Herudover har vi arbejdet generelt med evaluerning af vores læreplan:

Natur, udeliv: Vi har haft fokus på at bruge det, vi allerede har: Bål, plantebed, beskæring af træer etc. – med udgangspunkt i årstiderne. Bidrager til børnenes nysgerrighed for at lære hvordan verden fungerer. Særligt obs på at sanseligheden skal stimuleres og vækkes via det, vi præsenterer børnene for og de omgivelser de færdes i. Stor succes med sommerfuglene i vuggestuen fra puppe til sommerfugl.

Krop, sanser, bevægelse:

Pædagogisk fokus: Hvordan anerkender vi at vi alle føler forskelligt? Ubehag er Velbehag for andre. Fokus på at nærme sig børnenes følsomhed med anerkendelse og etv. Udfordre, men aldrig underkende.

Variation i rytmik; vi har forskellige forudsætninger og alle skal kunne føle glæde ved bevægelse og at bruge kroppen. Også ved evt. funktionsnedsættelser. Sansemotorisk fokus ift. uro/manglende fokus, så vi kan støtte barnet bredt og flere måder samtidig.

Alsidig personlig udvikling: Fokus på de rammer vi sætter op – og som det altid er den voksne der bestemmer og begrunder. Rammerne skal altid give plads til at børnene får mulighed for at tilegne sig det, vi gerne vil have de skal have med sig.

Vi møder barnet med et nuanceret blik og vægter at tilegne os så mange fortællinger om dem som muligt. Dette forudsætter at barnet kan udfolde sig i mange forskellige arenaer. Fokus på dette, når vi planlægger året. Vi beskæftigede os også med hvad der forstyrrer den voksnes blik. F.eks. voksensnak, som skal foregå i dertil indrettede tidspunkter og rammer. Hvornår er der mulighed for kollegiale samtaler? Og herunder dialoger om, hvad vi ser, børnene øver sig på og hvordan vi understøtter det.

Kendskab til barnet er en forudsætning for at kunne møde det relevant og indsigtsfuldt. Dette kendskab får vi ved nysgerrighed, samtaler, responser og lødhørhed overfor andres blik.

Kultur, æstetik og fællesskaber

Alle skal opleve at være noget værd, have lige muligheder og være en del af et forpligtende fællesskab. Hvad kræver det af os? At vi ser barnet og fortæller det, hvad vi ser.

En ting er institutionskulturen, men der også en kultur som børnene selv laver, som også kan/skal understøttes eller rettes til, så alle kan trives.

Hvilken pædagogisk dokumentation har vi indsamlet i arbejdet med den gennemførte evaluering?

Her beskriver I kort den dokumentation af det pædagogiske læringsmiljø, I har indsamlet i forbindelse med evalueringen. Pædagogisk dokumentation kan bestå af en vifte af forskellige måder at beskrive børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse på, fx praksisfortællinger, fotos, observationer, videooptagelser, screeninger, relationsskemaer, børneinterviews, tegninger. Indsamling af pædagogisk dokumentation er trin 2 i evalueringscirklen. Har I under evalueringen skrevet på en planche eller lignende, kan I indsætte et billede.

Praksisfortællinger og fotos udgør grundlaget for evaluering af kolonien. Både når vi taler med børnene og forældrene om det. Den viden og indsigt vi får i arbejdet med børnene gennem flere døgns nærvær, bruges aktivt i det pædagogiske, relationelle arbejde med barnet. Jo mere nuanceret et kendskab vi har, jo bedre kan vi lykkes i arbejde med barnet/børnegruppen fremadrettet.

De skriftlige evalueringer fra personalemøderne gemmes og bruges aktivt til næste års planlægning.

De større evalueringer af læreplan etc. laves under deltagelse af hele personalegruppen, gerne inddelt i små grupper, med fælles opsamling til sidst. Disse nedskrives og gemmes til planlægning af næste års arbejde.

Hvad lærte vi om sammenhængen mellem vores pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse?

Her skriver I kort resultaterne af jeres analyse, fx hvordan den indsamlede dokumentation gjorde jer klogere på det, I var blevet nysgerrige på? Hvad var jeres vurdering af det pædagogiske læringsmiljøs betydning for børnegruppens trivsel, læring, udvikling og dannelse? Dette er første del af trin 3 i evalueringscirklen. Har I under evalueringen skrevet resultaterne på en planche eller lignende, kan I indsætte et billede.

Når vi lytter til hinanden og giver systematiske responser på hinandens arbejde, får vi mulighed for at reflektere over praksis, men også at få indblik i, at verden kan anskues på mange forskellige måder – og at det er forskelligt, hvad der er vigtigt for os alle. Når vi sammen dykker ned i faglige tekster og læser og evaluerer indholdet får vi mulighed for at udvikle på vores praksis inspireret af nye tilgange og handlemuligheder. Dermed vil det bidrage til øget mulighed for at eksperimentere med praksis og arbejde sig hen imod en velbegrundet faglig løsning.

Når vi handler skal det altid tage udgangspunkt i en faglig begrundelse. 

Hvilke ændringer og/eller justeringer af praksis gav evalueringen anledning til?

Her skriver I kort, hvordan I handlede på baggrund af jeres nye indsigter om jeres pædagogiske læringsmiljø. I kan bl.a. skrive, hvorvidt evalueringen gav anledning til at justere jeres pædagogiske praksis, og om den gav anledning til at afprøve konkrete tiltag og justere jeres skriftlige læreplan. I kan også samle op og se på tværs af de udvalgte områder, I har evalueret. Er justeringerne stadig en del af jeres praksis i dag? Har I brugt jeres indsigter i udvalgte evalueringer i andre sammenhænge? Dette er anden del af trin 3 i evalueringscirklen.

Hvordan har vi inddraget forældrebestyrelsen i evalueringen af den pædagogiske læreplan?

Her skriver I kort, hvordan I har inddraget forældrebestyrelsen og eventuelt forældrerådet, fx om I har drøftet, hvad I har sat fokus på i løbende evalueringer, resultaterne og hvilke tiltag det har givet anledning til, eller hvordan forældrebestyrelsen aktivt har været inddraget i ændringer eller justeringer af den daglige praksis.

Vi inddrager bestyrelsen kontinuerligt i vores pædagogiske arbejde – på hvert bestyrelsesmøde er der et punkt om, hvilke pædagogiske tiltag eller opmærksomheder der er i fokus. Og også orientering om, hvad vi har foretaget os til pædagogiske dage eller møder samt hvad der kom ud af det.

Bestyrelsen er derudover ikke en del af den pædagogiske planlægning eller opgaveløsning.

Hvilke områder af vores pædagogiske læringsmiljø vil vi fremadrettet sætte mere fokus på? 

Her kan I kort skrive, hvad I vil sætte fokus på i jeres pædagogiske læringsmiljø fremadrettet og hvorfor. I afsnit ét så I tilbage på, hvad I allerede har arbejdet med. Har I fået øje på, om der er dele af jeres pædagogiske læringsmiljø, I ikke har haft fokus på, fx rutinesituationer, børn i udsatte positioner, mv.? I kan også skrive, om der er områder, I har haft fokus på, men har behov for at genbesøge.

Hvordan vil vi justere organiseringen af vores evalueringskultur?

Her kan I kort beskrive, om I oplever, at organiseringen af jeres evalueringskultur har understøttet meningsfulde drøftelser, refleksioner, analyser og vurderinger af jeres pædagogisk praksis i hverdagen? Eller om jeres erfaringer giver anledning til at justere organiseringen af jeres evalueringskultur, fx om der er brug for at afprøve andre måder at mødes og måder at reflektere sammen, justere hyppigheden af møder eller fastholde god evalueringspraksis.

Hvordan har eller vil vi på baggrund af denne evaluering ændre og/eller justere vores skriftlige pædagogiske læreplan

Vi vil fremover arbejde ud fra at læreplanen er en omsorgsplan.