Pædagogisk grundlag og principper

Murergården er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Københavns Kommune. Murergårdens øverste organ er bestyrelsen, hvis medlemmer vælges blandt forældre og personale i institutionen. Ud fra en geografisk placering, samarbejder vi via det selvejende ledernetværk NB1 med de andre institutioner i området; Dosseringens Vuggestue, Den Gule Prik, Blågårdens Børnehus, Bethlehems Sogns Menighedsbørnehave, Nørregro, Marthahjemmet, Linden og Sct. Johannesgården.

Værdierne: Respekt, Ligeværd, Dialog og Tillid er overordnede og det gælder for alle enheder. Vi arbejder alle ud fra disse værdier og skaber fokus på det, som er særligt betydningsfuldt for børnene i den pædagogiske praksis.

Den Integrerede Institution Murergården

Murergården er en institution med børn i alderen 0-6 år og 10-14. Institutionen er etableret af Københavns Kommune i 1977. I institutionen er børnene tilknyttet vuggestuen med 28 børn, børnehaven med 51 børn samt fritidsklubben med 70 børn.

Vi lægger vægt på i den pædagogiske praksis at skabe kontinuitet og sikre gode overgange for børn, så de oplever at være en del af et socialt fællesskab. Murergården understøtter helheden i børns liv.

Det pædagogiske arbejde i Murergården tager udgangspunkt i værdierne:

Respekt: At vi er forskellige og der er mange forskellige måder og tempi at udvikle sig på.
Åbenhed: At vi er åbne om det vi ser, hører og tænker. Vi er nysgerrige og vi lytter.
Fællesskab: At vi alle indgår i fællesskaber, både de små og store. Vi vil alle gerne anerkendes for det vi kan og vi kan lide at udvikle os i fællesskabet som en tryg ramme.
Tillid. Vi har tillid til, at vi vil det bedste for hinanden i og omkring Murergården. Vi kan have forskellige perspektiver på noget og det skaber anledning til at vi kan forholde os nysgerrigt til det vi møder. Vi tillægger ikke hinanden motiver fordi vi ser noget forskellige.

De pædagogiske principper tager udgangspunkt i de lovmæssige fastsatte rammer i Dagtilbudsloven og de rammer og mål, som Københavns Kommune har opstillet for dag-, fritids- og klubtilbud:

Pædagogisk Perspektivplan som gælder for 0-5 års dagtilbud
Målsætninger for fritidshjem og KKFOér
Målsætninger for klubber
Københavns Kommunes Børne- og Unge politik
Københavns Kommunes Inklusions- og integrationspolitik
Københavns Kommunes læsepolitik
Pædagogiske pejlemærker

De pædagogiske principper dækker hele vores arbejde i Murergården, således at de dækker samarbejdet med forældre, samværet med børnene og personalesamarbejdet.

Vi arbejder efter følgende principper:

At skabe betingelser for at alle børn indgår i forpligtende fællesskab, således at alle børn oplever at være betydningsfulde for børn og voksne.
At der sker en positiv særbehandling af vanskeligt stillede børn og familier. Alle afdelinger tager udgangspunkt i at sikre disse børns deltagelse i den pædagogiske praksis.
At tilrettelægge hverdagen så det enkelte barns alsidige personlighedsudvikling fremmes i fællesskabet som ramme.
Vi har en solidarisk tilgang til vores børn og familier i Murergården, således at vi deler og tager ansvaret for børnenes trivsel og udvikling.

Pædagogisk grundlag for Murergården

Vi har i de sidste mange år arbejdet med udvikling af en narrativ pædagogisk praksis.

Vi vælger at gøre det, fordi mangfoldigheden i Murergården udvikles, når vi bruger de narrative metoder.

Igennem brug af narrative metoder udvikles muligheder for at kunne møde børn, hinanden og forældre på en nuanceret måde, som bringer oplevelser ind i meningsfulde sammenhænge.

Vi har erfaret, at vi let kan komme til at lave generelle beskrivelser, der kan kategorisere børn. De generelle beskrivelser skygger for at se nuancerne i børns handlinger.

Nogle af de blik vi arbejdede med, vil vi kort introducere fordi de er afsæt for arbejdet i alle afdelinger.

Narrativer

”Vi håndterer livet på baggrund af de fortællinger vi har til rådighed om det vi ved, kan, vil og syntes om livet”(Narrativ praksis i skolen”/Anette Holmgren & Martin Nevers red. Hans Reitzels Forlag 2012). I Murergården arbejder vi med historier, fordi børnene gennem disse, kan få kendskab til deres egen viden og færdigheder. Det sker når vi pædagoger får øje på den viden og erfaring som barnet har tilegnet sig og bruger i samspillet med andre. Den pædagogiske opgave er at kunne fortælle om børns viden og erfaringer, så de sættes ind i en meningsfuld sammenhæng for barnet, som bidrager til

Ved at fortælle ”historier” som indgår i en sammenhæng, skaber vi mulighed for at barnet kan høre, at det er blevet set og forstået med udgangspunkt i dets intentioner.

Barnets læring om sine færdigheder sker, når ens handlinger bliver bemærket og italesat som færdigheder.

”Jeg kan se at du kunne tage dine støvler på i dag. Nu har du lært at tage støvler på og jeg kan se at du ved hvad vej støvlerne skal vende, for at passe til dine fødder”.

Vi har et stort ansvar, for at børn udvikler sig og trives i fællesskabet. Derfor er det ikke ligegyldigt hvad det er for historier vi fortæller om børn i den pædagogiske praksis. Vi har erfaret, at fokus på historierne kan skabe udvikling for det enkelte barn. Vi har også oplevet, at det modsatte kan ske.

Noget af det der sker når vi fortæller en historie er, at vi vælger bestemte begivenheder ud og udelader andre. De begivenheder vi vælger ud, kæder vi sammen i forhold til et tema eller et plot. Vi ser og lytter på en særlig måde alt efter hvad vi forventer. Historier rummer ofte det som afviger fra det vi forventede. Derfor er det udfordringen at være nysgerrige på, hvad det er for forventninger vi møder børnene med.

Historier er ikke uskyldige. Det vi giver liv gennem historierne, får stor indflydelse på udviklingen af børns identitet. Det gælder også når vi hører noget og lader noget passere uden vi forholder os nysgerrigt til det. Det er nødvendigt at vi som pædagoger hele tiden stræber efter at kunne møde børn med nysgerrighed og åbenhed og være opmærksomme på den magt der ligger i at definere børns handlinger.

Vi tror på, at børnene har noget der er vigtigt for dem. Det er vores ansvar at det ”vigtige” indgår i historierne om børnene.

Når vi stræber efter at lave historier, handler det om, både at se det, der lykkes og de situationer hvor barnet møder udfordringer eller løber ind i problemer. Hvis vores historier kun fortælles gennem problematiske eller negative begivenheder, vil de skygge for de situationer hvor noget lykkes for barnet og omvendt. Det er derfor nuancerne er betydningsfulde. Vi tror ikke, at man kan udvikle sig, i et negativt defineret felt. Derfor er det vigtigt at vi skaber refleksioner over de ”blik” vi møder børn med.

Hvis de negative eller dominerende historier bliver fortalt, igen og igen, kan det være meget vanskeligt at se de initiativer, der også altid vil være, som ikke bekræfter den negative historie.

For at kunne være nysgerrige, reflekterer vi over, hvad det er for et blik eller vinkel, vi ser eller lytter med. Ved at udvikle vores refleksioner om disse blikke bliver det muligt at se nuancerne i børns bestræbelser og kunne fortælle historier om disse.

I Murergården tager den inkluderende praksis udgangspunkt i, at vi er bevidste om de historier vi fortæller og hvilke ord vi bruger. Når noget er et problem, er det vores ansvar at lytte til historierne med et særligt blik, for at blive opmærksomme på, at der i den problematiske historie også kan findes eksempler på at de uønskede handlinger ikke altid sker.

Vi er opmærksomme på ord som ”altid”, ”aldrig” eller ”er”, fordi de knytter sig til skabelsen af negative og kategoriserende historier. Vi tror på, at hvis vi gerne vil have at børn udvikler sig, må vi rette øret og blikket mod os selv for at sikre, at barnets handlinger bliver bemærket som færdigheder.

Bevidning

En måde som vi i den narrative praksis benytter for at bekræfte børnene er ”bevidning”.

Det centrale er, at pædagogen hæfter sig ved noget barnet har sagt eller gjort, uden at evaluere eller rose barnet.

Bevidningen tager udgangspunkt i disse kategorier:

Pædagogen hæfter sig ved noget barnet siger eller gør og får en fornemmelse af hvad der ligger barnet på sinde.
Pædagogen reflekterer over hvad det er der ligger det pågældende barn på sinde eller hvad der er vigtigt for barnet.
Pædagogen siger noget om de færdigheder barnet har siden det kan sige eller gøre sådan. ( fortolker, tilføjer eller definerer IKKE barnet)
Pædagogen kommer i tanke om noget fra sit eget liv og fortæller hvad barnets fortælling har mindet pædagogen om. Eventuelt noget som pædagogen får lyst til at overveje eller gøre på baggrund af det hun hæftede sig ved.

Gennem bevidning er barnet aktiv bidragende i sit eget liv. Gennem denne måde at kommunikere på, bliver barnet bevidst om egne handlinger og deres effekter.

Forpligtende fælleskaber er et centralt begreb i Murergårdens pædagogik - og bevidning en metode, der kan tydeliggøre, hvorledes inspirationer og erfaringer fra vores indbyrdes liv og samvær, kan bidrage til udviklingen af fællesskab.

Sociale spilleregler og socialt ansvar i Murergården

Vi har på baggrund af forældremøder og personalemøder sat fokus på hvorledes forældre kan bidrage til udviklingen af fællesskabet i Murergården. Det har ført os til disse temaer:

”I Murergården lægger vi vægt på, at der sker en positiv særbehandling af vanskeligt stillede børn. Vi tager i hverdagen udgangspunkt i disse børns deltagelse i den pædagogiske praksis”.

Du hjælper sit barn med at lege med alle børn fra stuen. Hvis du efterspørger forskellige børn når du afleverer dit barn, lærer dit barn at alle børn på stuen har værdi og betyder noget
Når vi har en mangfoldig børnegruppe lærer dit barn at ”kode” det rum de er i. De lærer at forholde sig til: ”hvordan gør jeg her”?
Du kender navnene på de andre børn på stuen, så dit barn ved, at du er opmærksom på kammeraterne

” Vi skaber betingelser for at alle børn indgår i forpligtende fællesskaber, således at alle børn oplever at være betydningsfulde i dagligdagen”.

Du støtter dit barns deltagelse i de praktiske opgaver, oprydning mv. Når du gør det, fortæller du dit barn, at det er vigtigt at vi alle hjælpes om opgaverne også selvom du har travlt

”Børn støttes så de udvikler deres evner og kan fortolke det sociale samspil de indgår i”.

Ved at støtte dit barns anvendelse af et nuanceret sprog lærer dit barn at sproget har stor betydning for hvordan vi har det sammen. Gennem et nuanceret sprog lærer dit barn at udtrykke sine egne følelser og lytte til andres
Gennem anvendelse af sproget lærer dit barn noget om sig selv og andre

”Vi tilrettelægger hverdagen således, at barnets alsidige personlighed fremmes”.

Du støtter dit barns deltagelse i alle typer af opgaver og aktiviteter fordi dit barn igennem egen deltagelse udvikler samarbejdskompetencer, så barnet lærer at klare sig senere i livet

”Gennem aktiv deltagelse bliver barnet rustet til at kunne agere i sit eget liv”.

Du støtter dit barns deltagelse i forskellige aktiviteter og signalerer at barnet gennem aktiviteterne kan lærer nyt. Din holdning betyder meget for dit barns glæde og udbytte ved deltagelsen. Det kræver at du prioriterer dit barns deltagelse i Murergårdens aktiviteter

Når børn har brug for særlig støtte.

Vi har i mange år arbejdet med positiv særbehandling af vanskeligt stillede børn. Det betyder at vi er særlig opmærksomme på at støtte børns mulighed for deltagelse i den pædagogiske praksis og i samspillet har vi fokus på, hvorledes vi kan møde barnet på dets egne betingelser.

Nogle børn kan have et sprog/kropssprog, der frastøder andre børn, når de forsøger at komme i kontakt med dem. Disse børn skal hjælpes så de sikres erfaringer med, at der findes andre måder at kommunikere på, således at der skabes en bedre kontakt med andre børn.

Andre børn er meget nysgerrige og kan virke ukoncentrerede, fordi det kan være svært for dem at fordybe sig i en enkelt aktivitet ad gangen.

Udgangspunktet er, at det ikke er børnene der er ”forkerte”, men at vi påtager os at være søgende i forhold til at gøre det som i den givne situation kan være det mest hensigtsmæssige for barnet og gruppen. Observationer af børnenes samspil danner udgangspunkt for den specifikke pædagogiske indsats.

Vi er naturligvis opmærksomme på, at der er samspil i børns opvækst som kan hæmme udviklingen. Men vi ved også at et overdrevent fokus på negative faktorer kan skabe selvopfyldende profetier således at vores fokus kan fastholde børn i en udsat position. Derfor prøver vi altid at beskrive børn når de indgår i forskellige relationer og sammenhænge for at få skabt nogle nuancerede beskrivelser eller historier for at finde positive samspil som udgangspunkt for udviklingen. Vi forsøger efter bedste evne at sikre at alle børn indgår i fællesskabet og på den måde oplever at være en del af et forpligtende fællesskab.